Bag Operation Hjernestorm ligger et udtalt ønske om at gøre København til en mere dynamisk by hvor der er bedre muligheder for at virkeliggøre visioner og drømme gennem netværk og samarbejde. Vi vil sætte København på verdskortet som en by hvor ungdommen bliver hørt og taget med på råd når der planlægges for fremtiden. En by hvor ungdomskultur bliver set som et aktiv og et udviklingspotentiale for byens udvikling.
Festival
Vi vil på baggrund af forårets hjernestorms-arrangementer skabe basis for at kunne afholde en netværksbaseret festival i oktober 2007. Vi vil skabe et levende performativt rum, hvor installationskunst, performance, koncerter, debatter mm. samles under et overordnet tema, en designmæssig/konceptuel sammenhæng og under et tag. Vi forestiller os at arrangementet kører over en weekend og bliver en manifestation af unge ønsker, livsvilkår, interesser og udtrykformer som man ikke kan lade være med at lytte til på rådhuset.
Mål
Vi vil med udgangspunkt i denne festival arbejde politisk for at skabe:
- Flere kulturelle eksperimentarier og frirum for unge i københavn
- Bedre mulighed for at skabe offentlige arrangementer i københavn